Replik nr.12/2002
Mahathai kostskolen i thailandske Pattaya har på hundredvis af handicappedes vegne fundet et guldæg: En uddannelse som engelsktalende edb-eksperter. Et "produkt", som især den lokale turistindustri er interesseret i. Alle studerende, som har bestået den nødvendige eksamen, har fået job
Tekst: Bjarne Wildau
Er du turist i Thailand, popper de op alle vegne – de handicappede, som tigger på
det nærmeste gadehjørne, sælger blomster og lotterisedler eller spiller. Alt sammen skjult tiggeri.
Men siden den katolske præst Father Brennan for 11 år siden åbnede Mahathai kostskolen i luder- og badebyen Pattaya, har der eksisteret "en tredje
mulighed", nemlig en uddannelse som engelsktalende computerekspert.
Institutionen har fra start modtaget stor praktisk og økonomisk hjælp fra Danmark.
I begyndelsen meldte man bredt ud, når de færdigt uddannede skulle i job. Men i dag, hvor turisme er et af de vigtigste eksporterhverv i det asiatiske kongerige, satser man mest på netop turistvirksomheder.
Topstilling på luksushotel
Langt de fleste af de studerende er kvinder. En af skolens tidligere elever er den nu 35-årige Chanasta Ruenyen, der fik polio som 3-årig.
Den thailandske kvinde, der er bundet til en kørestol, kom i kontakt med Mahathai kostskolen, da hun var blevet nægtet et job som tjenestemand.
- Jeg bestod alle prøver, men personaleafdelingen mente, at jeg var uegnet, fortæller hun.
Og her otte år senere har hun god grund til at ryste på hovedet ad den melding. Den to-årige edb-uddannelse på Mahathai tog hun uden problemer. Et job var også nemt at finde, nemlig hos det fem-stjernede Pan Pacific Hotel i Bangkok.
Kort tid senere blev hun forfremmet til leder af alle edb-operationer. Nu tjente hun fem gange så meget som en fabriksarbejder. En herlig tilværelse, skulle man mene.
Leder engelskundervisningen
- Men som handicappet bruger jeg længere tid på transport. I Bangkok blev der næsten ikke tid til andet end job og transport samt at spise og sove. Jeg savnede også mine venner på Matathai kostskolen.
Derfor tog det kun sekunder for Chanasta Ruenyen at overveje et tilbud fra skolen om at komme tilbage. Den kontante kendsgerning, at hun gik 65 procent ned i løn, betød intet. Lønnen var stadig stor nok til, at hun kunne hjælpe sin mor økonomisk.
- I de første år fungerede jeg blandt andet som pr-medarbejder for alle Father Brennans institutioner. Nu er jeg leder af engelskundervisningen her på Matathai, siger Chanasta Ruenyen, som desuden påtager sig en række sideopgaver i arbejdet.
Mange er dem er inspireret af den helt klare forskelsbehandling, som handicappede piger og kvinder udsættes for.
- Mange familier synes stadig, at det er spild af tid og penge at give deres handicappede døtre en uddannelse. Derfor har vi problemer med at skaffe kvinder nok her til skolen, siger Chanasta Ruenyen.
Lærere er gode eksempler
En af de unge kvinder, som trods alle odds er kommet ind på skolen, er Khamlai Sanurkij, der studerer brug og programmering af edb.
- På skolen lærer jeg at forstå og acceptere mig selv og at få mest muligt ud af mine evner. Mange lærerne er også handicappede. De viser os vejen som gode eksempler på, hvordan man skal gribe sit eget liv an. Vi får vi også mange venner her på skolen. Vi hjælper hinanden med at komme videre trods vore handicaps, siger den unge edb-studerende, som er sikker på, at hun kan få et job i den thailandske turistindustri. Allerhelst tæt på sine venner i Pattaya.
- -------
Frivillige lærere:
Dansk hjælp på engelsk
Mahathai-skolen har opgivet at bruge lokale undervisere og rækker oftest ud mod danske frivillige, når der skal findes lærere, som dels er dygtige nok, dels er indstillet på at arbejde på de økonomisk dårlige betingelser, som skolen i Pattaya kan tilbyde – en af dem er Laura Arendt
Tekst: Bjarne Wildau
Meget få thailændere taler så godt engelsk, at de kan undervise andre. Dem,
som endelig magter den opgave, vælger oftest mere lukrative job i det private erhvervsliv. Et faktum, som bestemt også skinner igennem på Matahai kostskolen for handicappede, hvor man netop satser på at give eleverne engelskkundskaber på så højt et professionelt niveau, som det nu en gang er muligt.
Indtil videre har skolen opgivet at bruge lokale undervisere, og man rækker derfor oftest ud mod danske frivillige, når der skal findes lærere, som dels er dygtige nok, dels er indstillet på at arbejde på de økonomisk dårlige betingelser, som man kan tilbyde på skolen i Pattaya.
Frivillig på tredje år
Laura Arendt fra Århus er en af de unge danske frivillige, som selv har finansieret deres rejse og det meste af udgiften til deres ophold for at hjælpe til i Thailand.
- Jeg har nu været her i næsten to år og har netop sagt ja til at blive her endnu et år, siger Laura Arendt.
Hun forlængede sit ophold første gang, efter at hun var blevet stillet over for den kendsgerning, at hvis hun insisterede på at rejse videre, ja så ville en stor gruppe af skolens elever miste deres engelskundervisning og dermed også deres uddannelse som edb-eksperter med gode engelskkundskaber.
- Det kunne jeg simpelthen ikke leve med, og da jeg samtidigt nyder at være
her, har jeg ingen problemer med at forlænge mine ophold, fortæller Laura Arendt.
Gør en forskel
En af grundene er uden tvivl, at der ikke er problemer med at se, hvor meget gavn hun gør, og hvor glade man er for hendes indsats både i skolens ledelse og blandt eleverne.
- Det betyder selvfølgelig meget for mig. Prøv at sammenligne min rolle her med, hvad jeg ville opleve, hvis jeg arbejdede med noget tilsvarende hjemme i Danmark. Der ville man dårligt nok opdage forskellen, hvis jeg stoppede med at undervise. En anden ville blot overtage mit job, og alt ville blot køre videre. Modsat her, siger Laura Arendt, som dog ikke har været i Thailand længere, end at hun stadig gør sig mange tanker om sine elever og deres muligheder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar