Tyrkiet: Ordblind dansk Edb- konsulent i Istanbul

PROSAbladet Februar 2001

Ordblind dansk Edb-konsulent i Istanbul

Programmør Michael Andersen flyttede for fem år siden fra et sikkert job hos Nordjyllands Amt til et profitabelt liv som edb-konsulent i Istanbul. Siden da har jorden i dobbelt forstand rystet under ham

Af Bjarne Wildau

ANDERSEN, står der på et skilt ved siden af hoveddøren på en af de mere mondæne ejendomme i Sisli, en forstad til Istanbul. Oppe på anden sal tager Michael Andersen imod og byder på kaffe i dagligstuen. Hans fem år gamle firma, Andersen Computer Consultans Ltd., holder til længere nede ad gangen.

Mens en hund snuser sig til nye oplevelser, og en kat sover videre, viser Michael Andersen rundt i den forhenværende herskabslejlighed. I et hjørneværelse er tre skriveborde stillet op. Firmaer som Tetra Pak, Atlas Copco, og Cowi Consult var blandt kunderne hos Michael Andersen, der lukrerede på den ringe kvalitet, som den lokale computer-branche stod for. Skrivebordene blev dog ryddet, da den asiatiske krise fejede hen over Tyrkiet.

Den historie vender vi tilbage til. I dagligstuen kommer historien om programmøren, som skiftede et liv som fastansat hos teknisk forvaltning i Nordjyllands Amt ud med en langt mere usikker hverdag som konsulent i eksotiske Istanbul.

Svært at få job

Det hele begyndte, da Michael Andersen midt i 80'erne fik den for ham skøre idé at ville læse til edb-assistent.

"Jeg er ordblind, har altid haft svært ved at læse, men jeg kunne hurtigt se, at jeg havde talent for programmering", husker Michael Andersen, som først blev accepteret til uddannelse, da han kom med en dispensation fra Undervisningsministeriet i hånden.

Kampen for at få uddannelsen var dog småting, sammenlignet med problemerne med at få et job, da uddannelsen var bestået. De folk, der fik hans ansøgninger, troede ikke på, at en ordblind kunne fylde det ledige job ud.

"Jeg havde heldet med mig, da jeg kom med i et projekt, som var finansieret af det daværende EF (EU), som skulle få unge i arbejde. Projektet skaffede mig i praktik hos Nordjyllands Amt. Ansættelsen på prøve blev forlænget den ene gang efter den anden, indtil jeg fik fastansættelse."

Karrieren hos Nordjyllands Amt begyndte med deltagelsen i det gigantiske projekt, det var at overføre administrationen til edb. Michael Andersen blev koblet på servicedelen næsten fra begyndelsen.

God til brugerkontakt

"Jeg har altid været god til kontakten med brugerne. Mens mange edb-folk nærmest blev fornærmede, når brugerne ikke kunne finde ud af dét, de som eksperter havde lavet, syntes jeg, at det var en vanvittig spændende del af faget. Jobbet gav mig en masse gode oplevelser i den nordjyske administration", konstaterer Michael Andersen, som i flere år var det eneste PROSA-medlem hos Nordjyllands Amt.

Jo, han følte sig presset ind i mellem, men generelt gik det helt godt med at samarbejde med de øvrige kolleger. Når man altså lige ser bort fra, at kollegerne i amtet var med i den ene afstemning efter den anden, uden at han selv, som Prosamedlem, kunne deltage.

Koldt at være tyrk i Danmark

Under en ferie i Tyrkiet, mødte han en tyrkisk bar-servitrice, som ikke var sådan at slippe. En maveforgiftning forlængede opholdet, og efter fem uger kom han hjem. Som en gift mand. Folk troede, at han var blevet splittergal. Men der var krummer i kvinden. På tre måneder lærte hun dansk.

Et år senere var et rengøringsjob skiftet ud med en karriere som sælger af danske fisk i Tyrkiet. Desværre blev det koldere at være tyrk i det nordjyske. For fem år siden brugte parret orlovsordningen til at komme til Tyrkiet. Tiden blev brugt til lidt ferie, men der blev også tid til markedsundersøgelse i edb-branchen og til etablering af konsulentfirmaet.

Lav tyrkisk kvalitet

"Når udenlandske koncerner etablerede sig her i Tyrkiet, blev de oftest chokerede over den kvalitet, som den lokale edb-branche bød dem. Derfor var det naturligt nok den del af erhvervslivet, jeg satsede på", siger Michael Andersen.

I Tyrkiet sker tingene, "hvis gud vil". Det betyder efter Michael Andersens mening, at man aldrig har styr på noget som helst, hvis man som udenlandsk firma med aktiviteter i en by som Istanbul vælger at satse på lokale folk.

"Jeg satsede fra starten bl.a. på kabling og servicering af kabling. Jeg rev i begyndelsen mange af mine installationer udført af mine egne underleverandører ned, fordi kvaliteten var for dårlig. Men hen ad vejen lykkedes det at finde folk, der forstod, hvad jeg mente, når jeg snakkede om kvalitet."

Prisaftaler og serviceniveau

De lokale afdelinger af de store internationale hardware- producenter har til gengæld aldrig lært at leve med Michael Andersen.

"Tetra Pak havde en global prisaftale med en af de store i branchen. Og som konsulent var jeg konstant efter den lokale afdeling for at få dem til at respektere prisaftalen. De prøvede stort set hver eneste gang at fakturere højere lokale priser. Jeg har også klaget flere gange til selskabets Europa-kontor, over deres service i Tyrkiet. Og så er tyrkiske mænd utroligt ærekære. De bruger hellere en uge på ikke at komme ud af stedet med et problem, end at trække på de fremragende netværk der findes", siger Michael Andersen, som ofte er gået direkte til hovedkontorerne.

Tyrkisk krise

Hos Andersen Computer Consultans Ltd. fik kunderne noget for pengene. Michael Andersen fik da også belønnet sin indsats. De første to år var forrygende gode. Desværre bredte den asiatiske krise sig til Tyrkiet. Flere af de store kunder, som Tetra Pak, trak sig ud af landet, og dermed forsvandt grundlaget for Michael Andersens aktiviteter. Da landet var på vej op igen, kom jordskælvet. Det var frygteligt. Landet blev sendt i chok, og Tyrkiet er stadig i chok på mange måder . Investeringer i edb-branchen er fortsat hæmmet. Og det bliver ikke bedre af, at tyrkere altid vil vælge det tilbud, som på forkant virker billigst.

"De kunder, jeg kontakter, kan ikke forstå, at jeg skal have meget mere for mit arbejde, men at jeg til gengæld bruger kortere tid og derved bliver billigst i den sidste ende. Så jeg trænger snart til at få vejret økonomisk", siger Michael Andersen, der vil gøre alt for at kunne blive i Istanbul. Men lykkes det ikke at få et job lokalt, vil han prøve at komme til Australien.

I ventetiden har han kontaktet flere af de danske software-firmaer. Tyrkiet har verdens største advokat-stand. "Hvorfor ikke tilpasse et af de danske systemer til tyrkisk", tænkte Michael Andersen. Men forsøgene på at overbevise danske kolleger om, at Tyrkiet er noget at satse på, har været forgæves.

"Det er som om, danske firmaer ikke er gearet til at tænke på nye utraditionelle markeder, når man lige ser bort fra koncerner som Grundfos, Danfoss, og A. P. Møller", siger Michael Andersen.