Indien: Topledere til lavpris

Interview foråret 2007

Engelsk som arbejdssprog
og topledere til lavpris

Af Bjarne Wildau

Indien er verdens kontor, mens Kina tager sig af de brancher som giver "snavsede fingre". Ok, når det handler om outsoursing af produktion, står Kina stadig stærkt. Men Indien har en magnet, som trækker mere og mere til sig, når det handler om fabriksproduktion.
"Magneten" er en kombination af engelsk som forretningssprog, dygtige topledere til en tiendedel af, hvad en dansk udsendt koster, dygtige mellemledere, og ikke mindst stabile, dygtige og billige medarbejdere i produktionen.
Og her kommer så lidt af et paradoks. Dansk industris beslutningstagere er for alvor ved at få øje på Indien som et alternativ til Kina eller Vietnam. Men det er langt fra sådan, at hver anden dansk direktionssekretær, er i gang med at bestille en flybillet til sin chef, fordi ha tripper for at komme af sted til Indien.
- Der kommer faktisk ikke særligt mange henvendelser fra Danmark. Ni ud af 10 kontakter til danske kunder, har vi selv etableret, siger Sune Kjeldsen, der leder Eksportrådets handelskontor i Bangalore.
Manden som er ansat til at skabe forbindelser mellem Indien og danske virksomheder, har for længst kigget ud, hvilke områder i den danske industri, som har den største fordel, ved at vælge Indien, når arbejdspladser skal flyttes til billigere betongulve.
- Et af de områder i den danske metal og glasfiberindustri, der kan have stor fordel af at flytte produktion til Indien, er underleverandører til vindmøller. Der er måske 200 virksomheder, som henvender sig til vindmølleproducenter. Ud af disse er mindst 50 % af dem interessante for Indien, siger Sune Kjeldsen.
- Jeg kontakter virksomheder i Danmark, og forklarer dem, at hvis de gør sådan eller sådan, så kan i med stor fordel flytte alt fra nemme produktionsopgaver, til ingeniørarbejde og udvikling, her ud til Indien. Danmark skriger på ingeniører. Fint. Dygtige indiske ingeniører taler og skriver engelsk, og forstår uden problemer de oplæg der kommer fra Danmark, så længe de er skrevet på netop engelsk.
Gennem de fire år, Sune Kjeldsen har ledet handelskontoret i Bangalore, har han budt syv nye "danske" virksomheder velkommen i Indien.
To gange har handelskontoret været arrangør af delegationsbesøg, hvor deltagerne kom fra den omtalte gruppe af cirka 200 danske underleverandører til vindmølleindustrien.
- Vi lavede den første rejse for vindmøllefolk i 2005. Den næste fandt sted i februar i år.
Resultaterne af det seneste arrangement, er det for tidligt at gisne om. Men den første tur i 2005, er den største succes, handelskontoret har haft indtil videre.
- I 2006 blev der produceret store mængder af styringer, bremsesystemer og vinger til møller, siger Sune Kjeldsen, som ikke er i tvivl om, hvilket projekt der har været svendestykket gennem hans fire år som leder af Handelskontoret i Bangalore, byen der er mest kendt som Indiens Silicone Valley.
- Det er Steelpartner, som her producerer under navnet Danish Steel Cluster. Vi var med fra projektets start. Og da beslutningerne om at rykke en del af produktionen til Indien var taget, blev vi reelt tovholder for projektet, forklarer lederen af handelskontoret.
Et kontor som i virkeligheden er meget mere end et kontor.
Nu vi netop har omtalt Steelpartner, er det på tide at drage kontorets rugekasser ind i billedet.
- Vi har tre "skriveborde" til leje, for danske virksomheder det vil gøre forsøget med at etablere sig her. Det vi tilbyder her, er et skrivebord med alt, hvad der hører til, Internet, administrativ assistance, muligheden for at hyre mig til at hjælpe til, ja det er simpelthen en komplet arbejdsplads. Og reelt er det mere, end det lyder til. Lejer man sig ind i en af vore rugekasser, fungerer alt fra første minut. Den som er ansat til at arbejde på en etablering, kan koncentrere sig om den opgave fra første minut, uden at skulle bruge tid på selv at etablere sig først.
Steelpartner er en af de virksomheder, som begyndte i en rugekasse. Martingruppen har været her, og kommer tilbage. AVN Hydraulik har nu lejet deres egen bygning, og er i gang med produktion. DSV (De Samvirkende Vognmænd) var også her, inden de for alvor etablerede sig her med dansk shipping til danske kunder. Plus flere virksomheder, som ikke kan nævnes.
- Rugekasserne fungerer. Det er langt fra alle der vælger den løsning, og det er jo i sig selv fint nok. Blot fordi vi har kontor her i Bangalore, behøver alle danske virksomheder jo ikke at etablere sig her. Det er kun godt, at der kommer lidt geografisk spredning i etableringerne.
Og det er så her i samtalen, at jeg spørger ind til alt det praktiske ved at producere i Indien. Kina har industriparker, som er frizoner, og som er turistområder værdige i deres udformning. Hvad med Indien?
- Industriparker som i Kina, er endnu ikke slået igennem på andre områder end IT og biotek. Men de enkelte virksomheder kan få særstatus, så de får de samme fordele som man i i Kinas frizoner. Man kalder det her for EOU (Eksport orienterede enheder). Men jeg er sikker på, at hvis du kommer igen om fem år, så vil du se industriparker magen til dem i Kina eller Vietnam, siger Sune Kjeldsen.