-Fabrikken i Thailand forkla-
rede, at de allerede havde
søgt lokalt, men at de meget
gerne ville høre mere om,
hvad jeg kunne tilbyde.
Kommunikationen via e-mails
fortsatte mellem Juelsminde
og Thailand. Virksomheden
er delt op i tre grene. En som
støber emner i aluminium, en
der eksporterer dæk under
eget mærke til tohjulede
køretøjer. Og så plastafdelin-
gen, som havde en revne eller
sytten, der skulle udbedres.
-Min kontakt hos BKF begynd-
te at snakke om, at de gerne
ville have mig ud i et par uger,
så vi kunne se hvilke mulighe-
der, der var. Jeg forklarede, at
jeg ikke havde særligt mange
penge. De svarede, at de ville
betale en flybillet, og tilbyde
mig et enkelt men godt væ-
relse. Så jeg rejste til Thailand,
mens min thai kæreste var i
Danmark.
-I to uger hjalp jeg til med at
løse opgaver på fabrikken. Og
som dagene gik, kunne jeg se,
at jeg sagtens kunne tilføre
virksomheden noget fagligt.
Ejerne lovede, at de ville sende
et kontraktforslag, og det kom
til tiden, som aftalt.
Den løn Alex blev tilbudt,
kunne langt fra sammenlig-
nes med lønnen hos Schrøder
Plast, men til gengæld er
købekraften generelt otte
gange større. Faktisk var der
endnu en mulighed for nyt
arbejde. I København.
Det blev altså til et ja i Thai-
land. Og parret flyttede ind i
et almindeligt byhus nær
fabrikken. Alex gik så i gang
med sine små mirakler, mens
han blev overvåget af skepti-
ske lokale afdelingsledere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar